Kategoriarkiv: Anerække

Min anerække i slægten Lehd vil findes her.

Joseph Peter Lauritz Nielsen Lehd ( Farfar)

Min Farfar blev født i København og døbt i Katolsk-Apostolsk kirke og gift med min Farmor Magda 9 Aug. 1918 efter de havde fået datteren Evelyn. De flyttede til Thisted hvor min Farfar havde flere forskellige jobs, han var skrædder, vognmand og kørelærer. Blev skilt fra Magda som rejste tilbage til København med Evelyn og Erland. Blev derefter gift med Grethe som han fik Christian med. Min farfar blev kun 64 år og jeg husker slet ikke jeg fik at vide han var død, vi så ikke meget til familien i Thisted.

Min Farmor Magda Boline og hendes forældre.

Gutfeld Joseph Nielsen Lehd (Far)

Min Far blev født i København og døbt i den Katolsk-Apostolske kirke som min Farfar og oldefar var tilknyttet. Familien flyttede til Thisted hvor jeg faktisk troede min Far var født. Forældrene blev skilt og i 1929 rejse hans moder og søskende tilbage til København så min far var den eneste der blev hos faderen i Thisted. Farfar blev gift igen og min far fik broderen Christian. Gutfeld fik en uddannelse som skorstensfejer og endte i Vejle hvor han blev gift  3 Oktober 1942 på Vejle Rådhus. Han nåede dog at blive far til et par børn inden da, nemlig en pige som moderen bortadopterede, og en søn Thommy som døde som spæd. Min Far ernærede sig som Vinduespudser og brugte fritiden til motorløb. Han blev kun 63 år og døde i 1983 efter at have været syg et par år med nyresvigt.

Min fader

Min mor Henny Alrø. Den slægt kommer sin egen anerække .

Gutfeld som barn med sin moder, og som dreng og nygift med min moder, samt familien på helgesvej.